Salg af hus

Salg af hus

Står du med et salg af hus foran dig, har du sikkert rigtig mange spørgsmål til processen. I indlægget her kan du få svar på nogle af dine mange spørgsmål, for eksempel hvorvidt du kan sælge dit hus uden en tilstandsrapport, om man nødvendigvis behøver at involvere en ejendomsmægler, og hvilke regler der gælder for salg af hus til samlever eller mellem ægtefæller. Læs med herunder, og få svar på alt, du skal vide, når du skal sælge dit hus.

Salg af hus med eller uden ejendomsmægler?

Når du står med et salg af hus på hånden, er det helt op til dig selv at afgøre, om du vil sælge med hjælp fra en ejendomsmægler, eller om du klarer det på egen hånd. Der er naturligvis fordele og ulemper ved begge dele.

Salg af hus med ejendomsmægler

Når du vælger at sælge dit hus gennem en ejendomsmægler, har det den kæmpe fordel, at de klarer langt det meste af arbejdet for dig. Det betyder, at du slipper for en stor del tidskrævende opgaver. Derudover har en professionel ejendomsmægler styr på alle de lovkrav, der kan være ved et salg af hus. Ejendomsmægleren vil derudover kende til markedet og de lokale prisforhold og kan derfor hjælpe dig med at sætte den rette pris fra starten og tilmed langt hen ad vejen hjælpe dig med også at få denne pris.

Dog kommer de mange fordele med en pris, for en ejendomsmægler er som bekendt ikke gratis. Der kan være stor forskel på firmaernes priser, derfor vil det altid være en god idé at indhente tilbud fra 2-3 forskellige firmaer, før du vælger din ejendomsmægler. Derudover skal du huske, at salæret som regel kan forhandles.

Salg af hus uden ejendomsmægler

Du kan sagtens vælge at sælge dit hus uden brug af en ejendomsmægler, det kaldes selvsalg. Du må dog være opmærksom på, at det kræver en del mere arbejde fra din side, da du her selv skal stå for alt fra fotografering af boligen til annoncering, indhentning af de rigtige dokumenter, fremvisning af boligen og meget mere. Til gengæld kan der være en del penge at spare, da der ikke er noget mæglersalær at betale.

Har du valgt at sælge dit hus uden ejendomsmægler, kan det være en idé at få rådgivning hos en boligadvokat, medmindre du selv har helt styr på alt det juridiske. En boligadvokat hjælper dig med at sikre, at alt det juridiske er på plads, når salget træder i kraft, og kan derfor spare dig for unødvendige fejl.

Salg af hus: Hvad er en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport har til formål at afdække eventuelle skader og mangler på huset. Det skal være med til at sikre et fair køb, hvor ingen bliver skuffede over salget, fordi alle kender husets tilstand og hvad der bliver solgt og overdraget. En tilstandsrapport bliver skabt ved en bygningsgennemgang af en bygningssagkyndig under det, man kalder huseftersynsordningen.

LÆS OGSÅ:  Udlev din iværksætterdrøm

Når du skal sælge dit hus, er det frivilligt for dig som sælger, om du vil benytte huseftersynsordningen. Vælger du at benytte huseftersynsordningen, fritages du som sælger for dit 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler, fordi køberen bliver forsynet med:

  • En tilstandsrapport
  • En el-installationsrapport
  • Et tilbud om ejerskifteforsikring
  • Et tilbud om at sælger betaler halvdelen af præmien til ejerskifteforsikringen.

Vælger du at benytte en huseftersynsordning, er det dig som sælger, der skal stå for at bestille en tilstandsrapport samt el-rapport. Alternativt kan du også få hjælp til dette gennem din ejendomsmægler.

En tilstandsrapport er gyldig i seks måneder, og som regel vil den koste mellem 4.000-10.000 kr. afhængigt af din boligs størrelse. På grund af prisen vælger nogle at sælge deres hus uden en tilstandsrapport. Vælger du salg af hus uden tilstandsrapport, må du dog være opmærksom på, at du hæfter for eventuelle fejl på huset i op til 10 år.

En tilstandsrapport er gyldig i seks måneder efter udstedelsen, men kan fornyes hvis huset ikke er solgt inden for dette tidsrum. De fleste firmaer vil tilbyde en lavere pris ved fornyelse.

Hvad er lovpligtigt ved salg af hus?

Når du skal sælge dit hus, er en tilstandsrapport eller el-installationsrapport ikke lovpligtig. Det er til gengæld lovpligtigt, at der foreligger et gyldigt energimærke, inden boligen sættes til salg. Det er muligt at få lavet energimærket uden tilstandsrapport og el-eftersyn, men vælger man dette, må man være opmærksom på, at prisen stiger sammenlignet med, hvis man fik alle tre rapporter udarbejdet samtidigt.

Salg af hus til samlever, ægtefælle eller børn

Der kan være flere grunde til et ønske om at sælge sit hus til en samlever eller en ægtefælle. Der er som sådan heller ikke noget ulovligt i at gøre netop dette, der er dog nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man vælger at sælge hus til samlever eller ægtefælle.

Salg af hus til samlever

Sælger du dit hus til din samlever, skal du være opmærksom på, at det bliver betragtet som en skattepligtig gave, hvis din ejendom bliver solgt til en pris, som afviger fra markedsprisen. Derfor vil det være en god idé at få husets værdi vurderet af en ejendomsmægler, inden du sælger til din samlever.

LÆS OGSÅ:  Gulvafslibning - Myter og virkelighed

Salg af hus til ægtefælle

Det samme gør sig gældende, hvis du skal sælge dit hus til en ægtefælle. Ifølge § 29 i retsvirkningsloven er der intet i vejen for, at ægtefæller indgår retshandler med hinanden. Det betyder, at hvis handlen svarer til realiteten, og at købsprisen altså svarer til husets værdi, samt at en betaling rent faktisk sker, er der intet ulovligt i at sælge til en ægtefælle. Det er også muligt at forære huset som en gave, men så gælder der naturligvis andre regler. Vælger man at forære huset som en gave til sin ægtefælle, hvilket det vil betegnes som, hvis huset sælges til under dets værdi, må man tinglyse en gaveægtepagt. Uden den tinglyste gaveægtepagt er overdragelsen af huset ikke gyldig.

Vælger du at sælge dit hus til en samlever eller ægtefælle af en den ene eller anden årsag, må du dog være opmærksom på, at der skal tinglyses et skøde, da ejerforholdene ændrer sig. Derfor skal der også betales en tinglysningsafgift og en værdiafgift. Det kan igen være en god idé at alliere sig med en boligadvokat, hvis man ønsker at gøre brug af denne mulighed.

Salg af hus til børn

Mange spørger, om man kan sælge sit hus til sine børn og således hjælpe dem på vej økonomisk, og svaret er ja. Det er muligt at overdrage sommerhuse, helårshuse eller måske et forældrekøb til dine børn. Det er nemlig tilladt at sælge eller overdrage til en fordelagtig familiepris. Familieoverdragelse er samtidig en måde, hvorpå man kan undgå både gaveafgift og arveafgift. Familieoverdragelse betyder, at det er lovligt at sælge sin ejendom til børn eller børnebørn 15 % under husets vurderingspris. En familieoverdragelse kan sagtens klares uden en ejendomsmægler, den kræver blot et korrekt skøde.

Hvad koster et salg af hus?

Når du skal sælge dit hus, afhænger prisen meget af de valg, du tager op til salget. Det drejer sig eksempelvis om:

  • Hvorvidt du skal bruge en ejendomsmægler eller ej
  • Hvorvidt du skal have markedsføring såsom annoncer m.m. og hvor meget
  • Hvorvidt du vælger at bestille en tilstandsrapport under huseftersynsordningen

Derudover skal du også regne med at betale for nogle af de offentlige dokumenter, som skal hentes ved et salg af hus. Det drejer sig blandt andet om en tingbogsattest samt ejendomsdatarapport.

Det er aldrig helt gratis at sælge sit hus, men du kan til en vis grad selv være med til at afgøre, hvor dyrt dit hussalg skal være. Husk dog på, at billigst som bekendt ikke altid er bedst.






related articles

https://maeglerinfo.dk/wp-content/uploads/2021/05/2021512003.html https://maeglerinfo.dk/wp-content/uploads/2021/3094646465.html https://maeglerinfo.dk/best-first-reviews-54/