Formidlingsaftalen

Når du sælger din bolig gennem en ejendomsmægler, skal du og ejendomsmægleren underskrive formidlingsaftale. Den giver mægleren ret til at sælge din bolig. Er I to ejere, skal I begge skrive under. Sælger og mægleren skal være enige om udbudsbetingelserne, som pris og salgsmetode. Man skal også tage stilling til, hvor meget det skal bruges på markedsføring og hvor boligen skal markedsføres – internet, aviser og TV. Jo mere specificeret aftalen er, desto nemmere bliver samarbejdet.

I formidlingsaftalen kan tegnes for maksimalt seks måneder og forlænges i maksimalt tre måneder. Formidlingsaftalen består af obligatoriske og valgfri ydelser. De skal dog være specificeret tydeligt.

Aftalen skal indeholde:
hvilken pris ejendommen udbydes til,
hvilket salær og andre omkostninger ejendomsmægleren har krav på såfremt ejendommen sælges,
hvilke omkostninger, der skal betales, uanset om ejendommen sælges eller ej,
vilkår for aftalens opsigelse af såvel ejendomsmægler som sælger,
aftalens varighed.

Endelig kan det i formidlingsaftalen aftales, hvilke pligter såvel ejendomsmægler som sælger har. Sælgers pligter kunne f.eks. være at dele af ejendommen sættes i stand, at haven gøres i orden og at indhente nødvendige dokumenter. Mægleren skal udarbejde salgsopstilling og købsaftale samt hjælpe sælger med handlens berigtigelse.

I forbindelse med fastlæggelse af kontantprisen udarbejder ejendomsmægleren også et salgsbudget som skal udleveres i forbindelse med indgåelse af formidlingsaftalen. Dette budget viser hvilke indtægter og hvilke udgifter, der vil være i forbindelse med handlen. Trækkes udgifterne fra indtægterne fås det overskud/underskud, som sælger vil få ud af handlen.

Når der ligger et købstilbud, som sælger er villig til at acceptere, udarbejdes der et salgsprovenu. Salgsprovenuet er en eksakt beregning, baseret på den konkrete handel. Beregningen viser indtægter, udgifter og overskud ved handelen. Hvis der er fejl i beregningen er mægleren erstatningsansvarlig over for sælger.

Ejendomsmæglerens salær udløses, når mægleren har gennemført et salg inden for de rammer, der er aftalt i formidlingsaftalen. Indeholder aftalen ikke oplysning om varighed, har mægleren ikke krav på honorar. Salget skal være gennemført i aftalens løbetid.

Tidspunktet for betaling skal fremgå af aftalen – som det er formuleret i ejendomsmæglerlovens § 10: “Aftalen skal indeholde en klar og tydelig angivelse af, hvornår og hvordan vederlaget skal erlægges”.

Det kan også være aftalt, at mægleren står for “eftersagsbehandling” og derfor gennemgår skødeudkast, refusionsopgørelse med videre på sælgers vegne.

Udgangspunktet er, at man ikke skal betale salær, når formidlingsaftalen er udløbet. Når formidlingsaftalen er ophørt, skal ejendomsmægleren stoppe alle salgsbestræbelser. Mægleren kan alene betinge sig et vederlag, hvis der indgås en købsaftale, inden formidlingsaftalen udløber, eller hvis der efter formidlingsaftalens ophør indgås en købsaftale på baggrund af mæglerens indsats.

Hvis man kort tid efter formidlingsaftalens ophør, sælger sin bolig til en køber, som ejendomsmægleren har fået kontakt til samt fremvist sælgers bolig, og som har modtaget salgsmateriale af ejendomsmægleren, vil ejendomsmægleren kunne komme med påstand om at salget alene er sket grundet hans salgsbestræbelser og indsats. Hvis det er tilfældet vil mægleren have krav på vederlag.

Hvis du indgår formidlingsaftale med en ny mægler og han laver ny salgsopstilling, tager nye billeder mv. og din lejlighed bliver solgt herefter, vil den tidligere ejendomsmægler som udgangspunkt ikke have krav på vederlag. Men det kommer an på en konkret vurdering af, hvilken mæglers arbejdsindsats der ligger til grund for salget. Har du antaget en ny mægler, skal du dog ikke være nervøs for at betale vederlag til begge mæglere, da det vil være en sag mellem mæglerne hvem af dem der skal have vederlag for salget.