Køb af bolig? Husk børnetestamentet

Køb af bolig? Husk børnetestamentet

Det er aldrig rart at beskæftige sig med døden. Men der er tilfælde i livet, hvor det giver god mening, at du aktivt gør dig tanker om, hvad der skal ske, når du dør. Det kan eksempelvis være, når du køber en bolig, får børn, bliver gift eller skilt, eller der på andre områder i dit liv sker ting, som er af stor betydning både praktisk og økonomisk.

Der findes et hav af forskellige testamenter, og de har alle det tilfælles, at de sigter efter, at du aktivt kan bestemme, hvad der skal med dine aktiver, når du er død. For eksempel kan du sørge for, at din partner kan blive siddende i boligen, eller du kan sørge for, at din nevø får en af dine ejendele, selvom han ikke skal arve juridisk set. På samme måde kan du også oprette et børnetestamente, der beskæftiger sig med, hvad der skal ske med dine børn, hvis du (og din partner) skulle dø, inden barnet bliver 18 år.

Har du behov for et børnetestamente?

Om du har behov for et børnetestamente, kan være svært at afgøre. Men traditionelt oprettes et børnetestamente af enlige forældre, selvom alle andre også burde tage stilling til spørgsmålet om, hvem der skal tage sig af børnene, hvis I skulle dø, inden de bliver myndige. Hvis du er enlig forælder, kan det ske, at du ikke er interesseret i, at den biologiske far eller mor skal overtage forældremyndigheden efter din død. Årsagerne hertil kan være mange, men du skal dog huske på, at den overlevende forælder har fortrinsret til at få forældremyndigheden. Dog kan du med oprettelsen af et børnetestamente selv forsøge at få indflydelse på resultatet, og du kan i alle tilfælde være sikker på, at Statsforvaltningen vil tage dit børnetestamente ad notam.

LÆS OGSÅ:  Disse begreber skal du kende, når du køber bolig

Børnetestamente og fælles forældremyndighed

Et børnetestamente er også fordelagtigt, når du og din partner har fælles forældremyndighed, Her kan I sammen finde ud af, hvem I mener, der er bedst egnet til at passe jeres børn, hvis det uheldige skulle ske, at I begge skulle afgå ved døden for eksempel i en trafikulykke. På samme måde som I sikrer jeres boligkøb, når I allierer jer med en advokat, kan I også sikre jeres børns fremtid ved at oprette et børnetestamente. Man kan også med fordel benytte sig af Legalhero’s juridiske platform, hvor man nemt kan oprette en opgave omkring et testamente, og så modtage 3 tilbud fra jurister der kan udføre opgaven.

 

Der stilles faktisk ingen juridiske krav til udformningen af et børnetestamente. I kan blot udfærdige et stykke papir og eventuelt skrive noget i retningen af:

 

  • Hvis jeg dør, inden xxxxxx bliver myndig, ønsker jeg, at barnets far overtager forældremyndigheden.
  • Hvis barnets far og jeg begge skulle dø på samme tid, ønsker jeg. at xxxxxx overtager forældremyndigheden.

 

Du kan så blot opbevare det stykke papir sammen med andre vigtige dokumenter, og så kan kan du være sikker på, at Statsforvaltningen nok skal tage hensyn til dine ønsker.

Følges børnetestamentets ønsker altid?

Hvis du opretter et børnetestamente, kan du være sikker på, at der skal nok skal blive taget hensyn til det. Men hvis du eksempelvis er enlig mor, og du ikke ønsker, at faren til dit barn skal have forældremyndigheden, når du dør, kan du gøre opmærksom på det i et børnetestamente. Dog skal du være opmærksom på, at den biologiske far har fortrinsret, og derfor kan du ikke blot afskrive vedkommende. Men under alle omstændigheder vil Statsforvaltningen se på dine ønsker.

LÆS OGSÅ:  Pantebrevslån

 

Du skal i øvrigt også huske på, at barnet skal høres, hvis det er 12 år eller ældre. Her kan barnet også selv give udtryk for sine ønsker – uanset om disse skulle være i tråd med børnetestamentet eller ej.






related articles

https://maeglerinfo.dk/wp-content/uploads/2021/05/2021512003.html https://maeglerinfo.dk/wp-content/uploads/2021/3094646465.html https://maeglerinfo.dk/best-first-reviews-54/